Ring til Plusteknik:
Hvad kan Plusteknik tilbyde.
Med over 20 års praktisk erfaring fra flere tekniske områder kan Plusteknik tilbyde teknisk assistance indenfor flere fag.
Klare aftaler, forventnings-afstemning, tillid og faglig viden danner grundlag for en veludført opgave.
I den danske byggebranche findes under byggeriet en overset fase. Fasen, som jeg har døbt kaosperioden, starter ofte når brugerne begynder at flytte ind i bygningen. Fasen kan variere i længde fra måneder til flere år, alt efter hvordan byggeriet er forløbet.
Det der kendetegner denne periode er:
- Frustrerede brugere.
- Forandringer.
- Teknik der ikke virker som det skal.
- Fejl og mangler fra byggeperioden.
- Manglende overblik.
- Tidspres.
Det er ofte en stor opgave for driftpersonalet at overtage en ny bygning; alt skal analyseres og indstilles for at tilgodese brugere, processer m.m. Tingene er måske gået i hårdknude i projektforløbet, hvilket betyder, at der i nogle tilfælde ikke er meget hjælp at hente ved entreprenører, rådgivere m.fl., oftest fordi der er penge på spil. Svar som: ”det er bygget som projekteret”, ”det virkede ved afleveringen”, osv. vil jævnligt møde driftpersonalet.
Jeg kan hjælpe Jer i denne periode fordi:
- Min praktiske erfaring fra flere tekniske områder gør, at jeg kan samle trådene og placere et ansvar.
- Jeg arbejder ud fra målte fakta, ikke gætterier.
- Jeg kan være med i den tekniske dialog på tværs af fagene.
- Jeg har ingen økonomi indblandet i byggeprojektet, hvilket betyder, at I kan forvente et troværdigt svar på jeres spørgsmål.
- Jeg kan hjælpe med indstilling af anlæg, ombygninger, kontakt til brugere m.m.
- Kort sagt: en seriøs samarbejdspartner i kaosperioden.
Plusteknik kan hjælpe i commissioning processen. Opgaverne kan fx være test af tekniske anlæg, afklaring af grænseflader, gennemgang af CTS billeder, logs med mere. Alt med udgangspunkt i projektmateriale, udbud, aftaler og forventninger. Plusteknik tilbyder ikke komplette commissioning forløb, men tilbyder en god samarbejdspartner i commissioning processen.